Kunstnergruppen 7·9·13 – en præsentation.
7·9·13 består af kunstnerne: Vif Dissing, Emilie Hess, Mona Espenhain Nielsen, Anette og Michael Arleth. 7·9·13 blev dannet i efteråret 1999. Omkring det tidspunkt skiftede alle kunstnerne adresser og bosatte sig på vejen Strandhuse i nummer 7, 9 og 13.
Fra venstre: Michael, Vif, Anette, Mona og Em
Udstillinger og projekter:
- 2009
- SkovenSvinger. 7·9·13 arrangerede en oplevelsesdag for alle sanser og aldre i Halskov vænge.
- 2004
- Myte og Menneske. I byen Fuglefjord på Færøerne står nu 7·9·13's monumentale skulpturgruppe "Porten til Verden", 6m høje figurer udført i jernplade. 7·9·13 og Frits Johannesen arrangerede Nordisk Kulturscene 2004, hvor kunstnere fra hele Norden samarbejdede om et værk af poesi, musik, teater og billedkunst.
- 2002
- Wien. 7·9·13 udstillede i Det danske Kulturinstitut i Wien i november 2002.
- 2002
- Showboat. I september 2002 sejler 7·9·13's Showboat sin jomfrutur. Efter endt sommersejlads bliver Bogøfærgen Ida omdannet til en flydende skulptur, som er rammen om en totaloplevelse af musik, teater og natur.
- 2001
- Skovens Nat. 7·9·13 arrangerede i dagene 23-28/5, i samarbejde med Falster Statsskovdistrikt, Storstrøms Amt og Kommunekreds Falster, en grænseoverskridende nattevandring midt i Hannenov Skov, Falster. Medvirkende Emil Hess Quartet, Cantabile 2 og School of Stage Arts. Begivenheden blev filmet af Spectrum Film, som har produceret ½times videodokumentation om, hvad der skete.
- 2001
- Ud af musikken. Udstilling på Galleri Arleth d. 4/ll – 31/12. En musisk/billedkunstnerisk aktion i samarbejde med pianisten Nicolaj Hess.
- 2000
- Vinterlys på Galleri Arleth. Med denne udstilling betoner 7·9·l3 kunstværket som verden set i et bestemt lys: vinterens. Lyset i billederne har sin egen kraft, og lyset i udstillingen er blevet en del af det kunstneriske udtryk.
- 2000
- Udstilling på Friluftsrådets hovedkontor i København i perioden 6/9 - 30/11 00.
- 2000
- Sandfestival Hesnæs, Falster. En del af 7·9·l3 medvirkede ved opførelsen af den ene af 3 store skulpturer i bakkesand. Dette arrangement tiltrak meget store mængder besøgende, og er stadig i december måned 2000 et udflugtsmål.
- 2000
- Natur og Magi 7·9·l3's første aktion blev gennemført i det sene forår 2000, i Halskov Vænge, i samarbejde med Storstrøms Amt og Falsters Statsskovdistrikt. En sansedag i skoven, hvor alle 2000 besøgende fik en anderledes og spændende skovoplevelse. Foruden 7·9·l3 som arrangerede dagen medvirkede en lang række lokale kunstnere og amatører.